Vi gjør hverdagen enklere og verden mindre

Meny (første nivå) og søk

Forsiden Presse Arkiv 1. oktober er Bring Co2-fri i København

1. oktober er Bring Co2-fri i København

Publiseringsdato: Forfatter:

Artikkeltekst

1-oktober-er-bring-co2-fri-i-koebenhavn-3131443.jpg
null

Fra 1. oktober er Brings pakkeleveringer Co2-fri i hovedstaden. 13 nye eldrevne køretøjer og 12 elcykler er købt ind, og skal levere pakker i København, Valby, Frederiksberg, Glostrup, Greve, Ishøj, Brøndby, Rødovre, Tårnby og Dragør. Dette er den største omstilling for Bring i Danmark hidtil, og et skridt på vejen til at blive Co2-fri på last mile.

Bring har det seneste år testet 4 elbiler til pakkedistribution i København og Frederiksberg. Testen har vist sig meget positiv og bevist, at det godt kan lade sig gøre at distribuere pakker til danskerne i hovedstaden med mere miljøbevidste køretøjer. Nu er der købt yderligere 13 elbiler og 12 elcykler. Den ekstra investering i eldrevne køretøjer er et skridt mod kun at anvende vedvarende energi inden for få år.

– Vi er vokset 24 procent på pakkevolumen i København over de sidste tolv måneder. Derfor udvider vi pr. 1. oktober vores elbils-flåde og erstatter nu 15 dieseldrevne køretøjer med 13 nye elbiler. I tillæg kommer vi som noget helt nyt til distribuere en stor del af vores pakker til hjemmelevering og erhverv med cykelbude i København og Frederiksberg. Vi har et ambitiøst mål om, at hele koncernen kun skal bruge vedvarende energi i 2025. Samtidig ser vi, at flere og flere kunder efterspørger grønnere leveringer. Denne investering er en vigtig brik i puslespillet for at gøre Danmark grønnere, siger Johnnie Guldbrandt, distributionschef for Bring i Danmark.

Indbyggere i København, Frederiksberg, Glostrup, Brøndby, Rødovre, Ishøj, Greve, Valby, Tårnby og Dragør kan nu få leveret lige så hurtigt som tidligere - bare grønnere. Den eneste forskel er, at kundernes leveringer nu bliver Co2-frie og dermed belaster miljøet mindre. Københavns Kommune har i budgettet for 2022 oplyst, at de vil investere stort i at reducere emissioner og skabe en grønnere by. Et fokus Bring sætter stor pris på.

– Vi kan ikke lukke øjnene for at, vores industri er en del af det store problem. Men det betyder også, at vi kan være en del af løsningen. Ved at turde udfordre os selv, være åbne over for ny teknologi, nye løsninger og samtidig presse vores kunder til at stille højere krav, er vi overbeviste om, at vi kan få en mere bæredygtig forsyningskæde, siger Johnnie Guldbrandt.

Det handler om at over 800.000 danskere, nu vil modtage Co2-frie leveringer. Bring er allerede udledningsfrie på aftenleveringer, men nu vil alle leveringer fra e-handel, både dag og aften, fra terminal frem til modtagerne i København være udledningsfrie. De nye, grønnere leveringer gælder for alt undtagen paller.


Dette er hvad Bring har bestilt (udover eksisterende 4 stk MAN e-TGE):

  • 12 elcykler model Kettler Cargoline
  • 6 Maxus E-Deliver 9
  • 5 Mercedes E-sprinter
  • 1 Mercedes E-vito
  • 1 Peugeot E-expert

For interviews eller besøg på vores terminal, bedes du kontakte:
Matilda Adelborg, pressechef hos Bring:
matilda.adelborg@bring.com

+46 73 58 39 335